Mini-karate (4-5 år) lærer børn at bruge hele kroppen på en anderledes måde. Træningen tager sit udgangspunkt i gymnastik og leg for børn, tilsat elementer fra karaten.
Træningen for 6-15 årige tager sit udgangspunkt i øvelser med makker. Du får en forståelse for slag og spark og lærer at forsvare dig selv. Karate-træningen giver god kondition og masser af selvtillid.
Træningen på voksenholdet består af en bred vifte af øvelser, som lærer dig selvforsvar, kropskontrol og balance.
Træningen er alsidig i brugen af hele kroppen. Der lægges ligeledes vægt på, at træningen resulterer i forbedret kondition, øget styrke og selvtillid. Det sociale er i højsædet og den enkelte tilbydes hjælp til at nå sine mål – store som små.
Mini-karate 4-5 år:Mini-karate er klubbens børnehaveklasse. Her træner vi børnenes basale færdigheder.Træningen tager sit udgangspunkt i karaten og krydres med masser af actionleg.